Institutionel racisme

Institutionel racisme, også kendt som systemisk racisme, er en form for racisme, der er indlejret gennem love i samfundet eller i landets organisationer og institutioner. Det kan bl.a. føre til diskrimination inden for strafferet, beskæftigelse, bolig, sundhedspleje, politisk magt og uddannelse. Institutionel racisme kan have skadelige virkninger på mennesker.[1]

Begrebet institutionel racisme kan første gang henføres til bogen "Black Power: Liberation Politics" fra 1967 af Stokely Carmichael og Charles V. Hamilton.[2] Carmichael og Hamilton skrev, at mens individuel racisme ofte kan identificeres på grund af dens åbenlyse karakter, er institutionel racisme mindre synlig på grund af dens "mindre åbenlyse, langt mere subtile" natur. Institutionel racisme kan henføres til de "etablerede og respekterede kræfter i samfundet og modtager således langt mindre offentlig fordømmelse end [individuel racisme]".[3]

Institutionel racisme blev defineret af Sir William Macpherson i Storbritanniens Lawrence-rapport (1999) som: ”Det kollektive svigt af en organisation til at yde en passende og professionel service til mennesker som følge af deres hudfarve, kultur eller etniske oprindelse. Det kan ses gennem de processer, holdninger og adfærd, der bidrager til forskelsbehandling gennem fordomme, uvidenhed, tankeløshed og racistisk stereotypi, som stiller minoritetsetniske befolkningsgrupper mindre gunstigt."[4] [5]

  1. ^ Harmon, Amy; Mandavilli, Apoorva; Maheshwari, Sapna; Kantor, Jodi (13. juni 2020). "From Cosmetics to NASCAR, Calls for Racial Justice Are Spreading". The New York Times.
  2. ^ Bhavnani, Reena; Mirza, Heidi Safia (2005). Tackling the Roots of Racism: Lessons for Success. Policy Press. s. 28. ISBN 978-1-86134-774-9.
  3. ^ Carmichael, Stokely; Hamilton, Charles V. (1967). Black Power: Politics of Liberation (November 1992 udgave). New York: Vintage. s. 4. ISBN 978-0679743132.
  4. ^ "The Stephen Lawrence Inquiry: Report of an Inquiry by Sir William MacPherson of Cluny" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. november 2017. Hentet 12. februar 2018.
  5. ^ Home Office, The Stephen Lawrence Inquiry: Report of an Inquiry by Sir William Macpherson of Cluny, Cm 4262-I, February 1999, para 6.34 (cited in Macpherson Report—Ten Years On in 2009); available on the official British Parliament Website.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search